Da Jesus gik ud af det allerhelligste, hørte jeg lyden af bjælderne på hans kåbe, og da han gik, blev jordens beboere indhyllet i mørke. Der var da ingen mellemmand mellem syndige mennesker og en vred Gud. Så længe Jesus stod imellem Gud og syndige mennesker, havde der været et hæmmende bånd på folket; men da han forlod sin plads mellem menneskene og Faderen blev det hæmmende bånd fjernet, og Satan havde fuldt herredømme over de uigenkaldeligt ubodfærdige. Det var umuligt for plagerne at falde, så længe Jesus gjorde tjeneste i helligdommen; men når hans gerning derinde afsluttes og hans midlertjeneste ophører, er der intet, som holder Guds vrede tilbage, og den bryder løs i heftighed over de ugudelige synderes ubeskyttede hoveder, fordi de har ringeagtet frelsen og hadet tilrettevisning. I den frygtelige tid efter afslutningen af Jesu midlertjeneste levede de retfærdige for en hellig Guds åsyn uden en forbeder. Enhvers skæbne var bestemt, enhver udvalgt var blevet talt. Jesus dvælede et øjeblik i den ydre afdeling af den himmelske helligdom, og de synder, som der var aflagt bekendelse for, medens han opholdt sig i det allerhelligste, blev lagt på Satan, syndens ophavsmand, der må lide straffen for disse synder.