Johannes meddelte sine disciple, at Jesus var den forjættede Messias, verdens frelser. Da hans egen virksomhed nærmede sig sin afslutning, lærte han sine disciple at se hen til Jesus og følge ham som den store lærer. Johannes' liv var et sorgfyldt og selvfornægtende liv. Han forkyndte Kristi første komme, men det blev ham ikke forundt at være vidne til hans undergerninger og glæde sig over den kraft, som åbenbarede sig ved ham. Da Jesus skulle grundlægge sin egen virksomhed som lærer, vidste Johannes, at han selv måtte dø. Hans røst blev sjældent hørt undtagen i ørkenen. Han førte et ensomt liv. Han klyngede sig ikke til sin faders familie for at nyde deres selskab, men forlod dem for at kunne fuldbyrde sin mission. Skarer forlod de travle stæder og landsbyer og strømmede ud i ørkenen for at høre den vidunderlige profets tale. Johannes lagde øksen ved træets rod. Uden frygt for følgerne straffede han synden og beredte vejen for Guds Lam.