Da Jesus var døbt i Jordan, blev han af ånden ført op i ørkenen for at fristes af Djævelen. Helligånden havde særskilt beredt ham for disse voldsomme fristelser. I fyrretyve dage blev han fristet af satan, og i de dage spiste han intet. Alt omkring ham var utiltalende, således at menneskenaturen ville vige tilbage for det. Han befandt sig på et øde, ensomt sted, sammen med de ville dyr og djævelen. Guds Søn blev bleg og afkræftet som følge af farerne og lidelserne. Men vejen var udpeget for ham, og han måtte fuldende den gerning, han var kommen for at udføre.