Engelen sagde: "Satan er roden, og hans børn er grenene. De er nu fortæret, både rod og gren. De har lidt en evig død. De skal aldrig opstå, og Gud vil have et rent verdensalt." Derpå skuede jeg og så, at ilden, som havde fortæret de gudløse, opbrændte alt urent og rensede jorden. Jeg skuede igen og så jorden renset. Der var ikke et eneste spor igen at forbandelsen. Jordens sønderbrudte, ujævne overflade så nu ud som en jævn, udstrakt slette. Hele Guds verdensalt var rent, og den store strid var for evigt afsluttet. I hvilken retning vi end så, var alt, som øjet fæstede sig ved, skønt og helligt. Og hele den genløste skare, gammel og ung, stor og lille, lagde deres funklende kroner ved deres Genløsers fødder, kastede sig ned for ham i hyldest og tilbad ham, som lever evindeligt og altid. Den skønne nye jord med al dens herlighed var de helliges evige arv. Riget og herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne under himlen, blev givet til den højestes hellige, som skulle besidde det evindeligt, ja evindeligt og altid.