Da Israel knurrede mod Gud og mod Moses, fordi der ikke var vand, beskyldte de ham for at have ført dem derud for at dræbe dem og deres børn. Gud hørte deres knur og bød Moses slå på klippen, for at folket kunne få vand. Moses slog på klippen i vrede og tog æren til sig selv. Folkets stadige genstridighed og knur havde voldt ham den dybeste sorg, og et øjeblik glemte han, hvor meget Herren havde båret over med dem, og at deres knur ikke var mod ham, men mod Gud. Han tænkte kun på sig selv hvor højlig han var blevet forurettet, og hvor ringe taknemmelighed de havde vist for hans store kærlighed til dem.