Til trods for, at disciplene var blevet skuffet i deres forhåbninger angående Jesus, elskede de ham dog og ønskede at give hans legeme en agtværdig begravelse, men de vidste ikke, hvorledes dette kunne lade sig gøre. Josef af Arimathæa, en formuende og indfydelsesrig rådsherre iblandt Jøderne og en sand Jesu discipel, gik hemmeligt, men dog frimodigt til Pilatus og bad ham om frelserens legeme. Han vovede ikke at gå åbenlyst af hensyn til jødernes had. Disciplene frygtede for, at man ville gøre forsøg på at forhindre, at Jesu legeme fik et agtværdigt hvilested. Pilatus efterkom anmodningen, og disciplene tog det livløse legeme ned af korset" medens de i dyb smerte sørgede over deres bristede forhåbninger. Omhyggeligt blev legemet svøbt i et fint linklæde og lagt i Josefs nye grav. De kvinder, som havde været Jesu ydmyge efterfølgere, medens han levede, ville ikke forlade ham, før de så ham blive lagt i graven og en meget tung sten blive anbragt foran indgangen, for at ikke hans fjender, skulle forsøge at tage hans legeme. Men de havde ikke behøvet at nære frygt, for jeg så, at engleskaren med en usigelig interesse bevogtede Jesu hvilested, ventende ivrigt på befalingen om at udføre deres del for at udfri herlighedens konge af hans fængsel.