Da jeg igen vågnede op til bevidsthed, var det som om jeg havde sovet. Jeg huskede ikke ulykken og var uvidende om årsagen til min sygdom. Venner besøgte ofte mine forældre, og så medynkende på mig; og rådede dem til at retsforfølge forældrene til det barn som havde - som de sagde - ødelagt mig. Men mor ville fred. Hun sagde at hvis det kunne få mig tilbage til sundhed og naturligt udseende igen, ville der vindes meget, men som det var, ville hun blot skaffe sig fjender ved at følge deres råd.