Jeg husker en vinternat hvor sneen fald til jorden, og himlene var oplyst, himmelhvælvingen var rød og truende, og synes at åbne og lukke. Sneen så ud som blod. Naboerne var meget bange. Mor tog mig ud af sengen i sine arme, og bar mig til vinduet. Jeg var lykkelig. Jeg tænkte at Jesus var ved at komme, og jeg længes efter at se ham. Mit hjerte var mættet. Jeg klappede i mine hænder af glæde, og tænkte at mine lidelser var til ende. Men jeg blev skuffet. Den næsten morgen stod solen op som sædvanlig, og himlenes sædvanlige udseende viste sig.