Jeg vidste at deres eneste formål var at ødelægge synerne, spiritualisere deres bogstavelige mening bort, og kaste en satanisk indflydelse over mig, og kalde det for Guds kraft. Søster M. henvendte sig til mig, og ansporede mig til at fortælle synerne. Jeg respekterede hende, men vidste at hun var bedraget over for denne gruppe. Jeg nægtede at fortælle mit syn til dem, kun den del som angik dem. Vi fortalte at vi ikke havde fællesskab med deres ånd, og ville modstå den i Guds navn. De smigrede sig; men det havde ingen virkning. Så prøvede de at forskrække mig og befale over mig. De sagde at det var min pligt at fortælle dem synerne. Jeg advarede dem nøje som jeg troede var ærlig, og bød dem at fralægge dem deres fejl, og forlade gruppen, som ledte dem på vildspor. Jeg forlod dem, fri for deres indflydelse og ånd. Efter nogle få uger fik en del af den gruppe lov til at gå ud i den mest fornedrende fanatisme.