Vi erfarer fra een som har hørt dokumentet oplæst i Boston og Roxbury, at H. var taget til Carver for at læse det der. Først følte jeg mig meget fortvivlet. Jeg kunne ikke se hvorfor Gud lod mig blive bebrejdet sådan. Jeg måtte lide åndspine for andre, og nu blev min karakter angrebet. For en kort tid sank jeg i modløshed. Men idet jeg gik frem for Herren, med denne hårde prøvelse, gav han mig nåde til at bære det. Hans stærke arm støttede mig. Jeg led ikke som en der gjorde ondt, men for Kristi sag, og hvor mange havde lidt det samme før mig, endog Jesus, verdens Frelser, blev bebrejdet og falsk anklaget, og disse ord lod altid til at stå foran mig: "Er du i stand til at drikke bægeret?" Kan "I døbes med dåben?" Jeg følte, idet jeg bøjede mig ned foran Herren, at jeg kunne sige: Lad mig mærke fællesskabet med Kristi lidelser. Jeg vidste hvad der rapporteres i dette dokument som var falsk, og Jesu vidste det, hvorfor skulle jeg så bebyrdes? Jeg troede at Jesus snart kom, og så ville mit navn, som blev behandlet så ondskabsfuldt her, blive retfærdiggjort. Her helligede jeg mig selv, mit navn og alle, for Gud, og kunne sige med forsoning: Lad mit stakkels navn blot blive skrevet i Lammets livets bog, og mennesker kan behandle det præcis sådan som Gud tillader dem. Lad mig lide sammen med Kristus, så jeg kan regere sammen med ham.