Jeg besøgte Carver i nogle få uger, og fandt at nogle få var blevet påvirket af H. Men i mange situationer var vejen der tidligere var lukket, nu åben, og jeg fik flere venner end før. Der var en ung søster i huset hvor vi opholdt os, som var genstand for anfald, og hun var påvirket af denne meget pinefulde sygdom medens vi var der. Alle virkede foruroligede. Nogle sagde: "Gå til doktoren;" andre: "Sæt te-kanden på for varmt vand." Jeg mærkede bønnens ånd. Vi bad om Herren ville udfri den forpinte. I Jesu navn og kraft, lægger jeg mine arme omkring hende, og løfter hende op fra sengen, og irettesætter Satans magt, og påbyder hende: "Gå frit." Hun kom straks ud af hendes anfald, og priste Herren sammen med os. Vi fik en højtidelig og opfriskende stund på dette sted. Vi fortalte dem at vi ikke var kommet for at forsvare en karakter, eller udstille onde mennesker, som arbejdede på at ødelægge vor indflydelse, men gøre vor Mesters vilje, og Gud ville tage sig af det der kom ud af udtænkte menneskers anstrengelser. Vore hjerter blev styrket og menigheden opmuntret.