Jeg blev nød til at mindes dødssengens anger. Nogle som tjente sig selv og Satan hele deres liv, ligesom sygdomme undertrykker dem, og en frygtelig usikkerhed for dem, viser nogen sorg for synd, og siger måske de er villig til at dø, og deres venner får dem selv til at tro at de var omvendte og egnede til himlen. Men hvis de kommer sig, vil de så ikke være som oprørere for altid? Jeg erindres Ordsprogene 1, 27. 28. "Når det, I frygter, kommer som uvejr, når eders ulykke kommer som storm, når trængsel og nød kommer over jer. Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde."