Men en nat drømte jeg om at mange døde af kolera. Min mand ønskede at vi skulle gå en tur. På vor gåtur bemærkede jeg at hans øjne så blodsprængte ud, hans ansigt var opblusset og hans læber blege. Jeg fortalte ham at jeg var bange for at han ville blive et nemt bytte for kolera. Han sagde: "Gå lidt længere, og jeg vil vise dig en god medicin mod kolera" Idet vi vandrede videre, kom vi til en bro over strømmende vand, hvor han pludselig forlod mig og løb bort mod vandet. Jeg blev forfærdet; men han rejste sig snart op, og havde et glas funklende vand i sin hånd. Han drak det og sagde: "Dette vand kurrer alle slags sygdomme" Han løb væk igen, og kom op med et andet glas klart vand, og han holdt det frem og gentog de samme ord. Jeg var bedrøvet over at han ikke gav mig noget vand. Han sagde: "Der er en hemmelighed i bunden af denne flod som kurerer alle slags sygdomme, og alle som får det må vove sig ud i det. Ingen kan opnå dette for andre. Enhver må hente det for sig selv." Idet han drak af glasset, så jeg hans ansigt. Hans ansigtsfarve var ren og naturlig. Han lod til at være sund og i livskraft. Da jeg vågnede op, var al min frygt borte, og jeg betroede min mand over til en barmhjertig Guds varetægt, troede helt og fast på at Han ville komme sikkert tilbage til mig.