Vi tog imod en anmodning om at besøge søster Hastings i New Ipswich, N. H. Hun var meget forpint. Vi gjorde det til et bedeemne, og fik beviser for at Herren ville gå med os. Vi forblev der på vej til bror Nichos familie. De fortalte om problemerne hos Søster Temple i Boston. Der var en byld på hendes arm som skabte meget lidelse hos hende. Det havde bredt sig over albuen. Hun havde lidt megen smerte og at hun havde tyet til menneskers midler indtil hun indså at de ikke var til nytte. Hun gjorde de sidste anstrengelser trak sygdommen til hendes lunger, og fik hun ikke hjælp straks, ville hun ende med lungetuberkulose. Hun lod ord komme til os og beder for hende. Vi gik med skælven. Jeg havde forgæves prøvet at få en forsikring at Gud ville arbejde for os, men alt syntes mørkt. Men vi tog ind i sygeværelset, stole på Guds blotte løfter, som virkede så faste at vi følte at vi kunne stole på dem. Hendes arm var i en sådan tilstand at vi var nød til at udgyde olie på den. Så gik vi sammen i bøn, og påberåbte os Guds løfter. De stærke smerter forlod armen, medens vi bad, og vi forlod hende i bedring.