Nogle af de fattige var ivrige efter at deltage i konferensen, og tage hele deres familier med sig, bruge flere dage på at komme til mødestedet, og så bebyrde dem, som sørgede for mødet, med deres uregerlige børn. Disse var ikke til hjælp til møderne, og de viste ikke de, at de havde fået frugter og selv fået noget ud af det. De lod til at have en ryggesløs og doven ånd, som var til skade for sagen. På den måde gik dyrebar tid til spilde, som de var ansvarlig for, og de måtte lide i koldt vejr, hvis de ikke blev hjulpet af deres brødre. Disse ting stod i vejen for dem der havde midler. De blev hele tiden plaget af disse enkeltpersoners optræden. Og når vi arbejde for de velhavendes skyld, stod disse direkte i vejen. Det var vanskeligt at indprente begge klasser med en fornemmelse af deres pligt. Alligevel lod der til at ske en forandring hos dem efter meget arbejde og mange trængsler, og der kom mere orden i menigheden. Herren velsignede vort arbejde, og åbenbarede sig selv for os med bemærkelsesværdig kraft.