På det tidspunkt var der oprør iblandt metodisterne i Oswego. De holdt mange møder, og deres ledere var meget ivrige, bad for og formanede syndere til at blive omvendte. Nogle af adventisterne som havde prædiketid, gik ofte til deres møder, og ville så fortælle os om det herlige arbejde der var i gang iblandt metodisterne, at Gud var hos dem, ellers ville de ikke blive så velsignede. Spørgsmålet blev ofte stillet: "Hvad tror du om bror M.? Herren arbejder gennem ham på en særlig måde. Han og hans hustru besøgte ofte fra dør til dør for at tale med syndere, og bad for dem, og bror M var så dybt involveret i bøn sidste nat, for de efterladte som kom frem til bekendelsesstolene, at han brød et blodkar, og blev båret til hans hjem i svag tilstand." De jublede over at de troende for den nærværende sandhed. Jeg fortalte dem at vente og se resultatet af sagen, og henviste dem til Hosea 5:6, 7.