I selskab med bror og søster Edson, dannede et hjem hos Harris’s, hvor vi publicerede det månedlige magasin kaldet Advent Review. Mit barn fik det værre, og tre gange om dagen havde vi bedestunder for ham. Nogle gange blev han velsignet, og sygdomsudbredelsen stagnerede; så blev vor tro prøvet hårdt når hans symptomer blev alarmerende. En gang forlod vi ham for at tage tre kilometer til Port Byron. Bror R. ledsagede os og ville tage postbåden til Port Gibson. Da vi kom tilbage mødte søster H os ved døren, og sagde meget nervøst: Jeres baby er slået til døde!" Vi skyndte os ind til barnet som lå bevidstløs. Hans små arme var rødviolette!" Dødens mørke syntes at være over hans ansigt, og hans øje var matte. Oh, hvilken hjertepinsel havde jeg da! Jeg kunne opgive mit barn. Jeg forgudede ham ikke, men jeg vidste at vore fjender var ved at sejre over os den dag: "Hvor er deres Gud!"