Den dag skulle vi tage til Port Byron med originalerne til vort blad, der trykkes i Auburn. For os så det ud som at Satan prøvede at forhindre publicering af den sandhed som vi arbejdede på at få ud til folk. Vi følte at vi måtte vandre i tro. Min mand sagde at han ville tage til Port Byron med originalerne, og vi hjalp ham med hestens seletøj, og så ledsagede jeg ham. Herren styrkede ham på vejen. Han fik sine originaler, og en besked om at bladet ville være klar den næste dag, og vi måtte være i Auburn for at få det. Den nat vågnede vi ved skrig fra lille Edson, som sov i lokalet over os hos søster B. Det var omkring midnat. Vor lille dreng ville klynge sig til søster B, og fægtede med begge arme i luften for vi kunne ikke se noget, og ville råbe i rædsel: Nej, nej, klynge sig tættere til os. Vi vidste at det var Satans arbejde på at genere os, og vi knælede ned i bøn, og min mand irettesatte den onde ond i Herrens navn, og Edson faldt stille i søvn i søster B’s arme, og hvile godt i løbet af natten.