Omkring det tidspunkt fik vi en særlig indbydelse til at deltage i konferense i Waterbury, Vt. Vi besluttede at rejse, men lade brødrene R og A få vore heste, så de kan besøge brødre i Østcanada og Vermont, medens vi tog vogntransport til Boston og New Ipswich. Det tog os to dage at rejse tres kilometer til Washington, N. H., med privat transport. Herrens velsignelse var med møderne i Washington. Så kørte vi toogtyve kilometer med hestevogn for at besøge bror S. som var omtåget af spiritualisme. Vi var bekymret for at han skulle deltage i konferensen i Waterbury. Men han havde ingen heste, og for at hjælpe ham, fortalte vi ham at fik vi en hest ville vi ride i kane til ham, og give vor rejse som ville være omkring fem dollars på vognene. Han købte en hest for tredive dollars. Det var midt om vinteren, og vi led af forkølelse, men var ivrige efter at møde ældre J Baker, som var begrænset til hjemmet, og opmuntrede ham til at deltage i mødet i Waterbury. Trætte, kolde og sultne om vi bror B’s. Den næste morgen fik vi en alvorlig bedestund, og bror B blev dybt berørt. Vi opfordrede ham til at deltage i konferensen. Han sagde han ikke var sund nok og havde kræfter til at drive hesten igennem kulden. Min mand gav ham fem dollars til en vognbillet. Meget modvilligt accepterede han, men sagde: "Hvis det er jeres pligt at give mig dette, vil jeg rejse." Det tog os næsten tre dage at nå Waterbury. Der var tre af os i åben slæde, uden bøffelskind endog ikke et hestetæppe der beskyttede os fra kulden.