Men H. C’s familie lod ham ikke være i fred. “Sælg det I har og giv almisse, og hjælp de fattigere brødre," var deres råb. Bror S. var fortvivlet, og begrundelsen lå fast: "Han er begærlig, og Gud vil ikke velsigne ham før han fordeler hans ejendomme." Men det var H. C. som var begærlig. Han dækkede over bror S’s gode ting, og følte sig prøvet han ikke var villig til at dele ud af de frugter han havde arbejdet så hårdt for i landbrugslandet, medens H. C. tog den lette vej, stolede på Herren som han sagde, og gjorde meget lidt.