Da to af H. C.’s familie gik igennem bror S’s plads, så de flokke af kalkuner, og kom med bemærkninger for at bevæge S’s generøse hjerte, og han lovede dem et taksigelsesmåltid af kalkuner. Fuglene blev slagtet, og flere af dem blev delt ud iblandt H. C.s familie, og to blev reserveret til vor familie. Vi inviterede bror S., og flere af H. C’s familie var der. Kalkunerne blev vist til mig, og det blev fortalt mig hvordan de var blevet fordelt. Jeg følte mig bedrøvet. Jeg vidste at selvom at vi var fattige, kunne vi dog fornægte os mange ting, og derved hjælpe Guds sag. Jeg talte klart ud om denne sag. Jeg fortalte bror S. og de tilstedeværende om selvfornægtelsens sande formål; at ofre sig var at hjælpe sandhedens lidende sag, og ikke tilfredsstille disse fattigere brødres følelser, som var helt i stand til at sørge for sig selv, og endog gøre mere end dette. Jeg fortalte dem at selvfornægtelsens og opofrelsens sag ikke påhvilede den rige alene, at den fattige havde en del at gøre, og kaste deres småmønter i ligesom enken gjorde.