Så henviste jeg dem til bror Wheelers sag, som Gud havde kaldet til at forkynde budskabet. Fattigdom havde tvunget ham til at arbejde i skovene med sin økse for at underholde sin familie, skønt han burde være ude på evangeliets mark; at vor godgørenhed havde et passende formål. Jeg bad for bror S sælge kalkunerne og sende udbyttet til bror W., og sagde at jeg ikke følte mig fri til at tage imod dem der var reserveret til mig. Jeg blev slået af den selviske bemærkning en af de tilstedeværende kom med: "Bror S, kan give dig kalkunerne og hjælpe bror W ved siden af. Der er masser hvor de kom fra." Dette var den selviskhed der var plantet i nogles hjerter. Samtidig var deres formaninger hyppige og alvorlige: "Sælg hvad I har og giv almisse." Selviskhed var i deres hjerter, og de ville ikke gøre noget offer. |