Den næste dag bragte bror S os to pæne kalkuner. Vi sendte dem straks til markedet og fik en doller på nær fem cents. Jeg fortalte bror S at jeg ville sende en dollars til bror Wheeler. "Nuvel," sagde bror. S., "jeg vil gøre noget ligeså," og han rakte tredive dollars, som bror W havde meget brug for, og satte ham i stand til at arbejde igen på evangeliets mark. Efter at vi var flyttet fra Saratoga Springs til Rochester, fik vi et brev der fortalte at bror S. var død. Han døde af apopleksi. Oh, tænkte jeg, nogle har undertrykt denne kære bror, og bebrejdet ham uden omsvøb, og havde falske fantasier og byrder, som de selv fandt på og fravristede ham midler som skulle være anvendt på Guds sag, som de må aflægge regnskab for disse ting for. Han fik ikke forståelse fra dem, imedens hans hjerte var nedtrykt, som om der hvilede en tung byrde på det. Medens han var fortvivlet, blev der sagt til ham: "Når du gør din pligt, så sælg og giv almisse, vil du være fri og i lyset." Dette smertede hjerte står nu stille. Han hviler indtil opstandelsens morgen, hvor vi tror han vil komme frem til evigt liv. Vort vidnesbyrd i Saratoga og omegn blev forkastet af fattige med begærligt hjerte, og også af de rige, og sagen faldt til jorden.