“Så fortalte han om sin ankomst til Rochester. Hvor prøvende var det dog ikke - at få os til at vente på ham, og være afhængig. "Det var som om" sagde han," at al jeres venlighed, var mere end jeg kunne bære, og jeg besluttede at jeg ville betale for alt dette." Så talte han om at gribe sabbaten. Han sagde: "Ført ville jeg ikke anerkende det lys jeg så, jeg ønskede at skjule det; men Guds velsignelse blev holdt tilbage fra mig, indtil jeg anerkendte sabbaten. Så nærede jeg tillid til Gud." sagde han, "Jeg elsker sabbaten nu; den er dyrebar for mig. Jeg føler mig nu forligt med min sygdom. Jeg ved at det er den eneste ting som vil frelse mig. Jeg vil prise Herren, om han kan frelse mig igennem pinsel"