I månedsvis havde jeg hele tiden så mange smerter i mit hjerte, at jeg ikke oplevede nogen gode følelser, men mit humør var hele tiden nede. Jeg prøvede at tjene Gud af princip, uden følelser, men nu tørstede jeg efter Guds frelse, og erkendte hans velsignelse, uanset smerten i mit hjerte. Brødrene og søstrene samledes for at gøre min sag til et særligt bedeemne. Mit ønske blev tilstået. Bøn blev hørt, og jeg fik Guds velsignelse, og fik forsikring for at han elskede mig. Men smerten fortsatte, og jeg blev svagere for hver time. Brødre og søstre samledes igen for at bringe min sag videre til Herren. Jeg var så svag at jeg ikke kunne bede med stemme. Mit udseende lod til at svække deres tro omkring mig. Guds løfter blev sat op foran mig, som jeg aldrig havde set dem før. For mig var det som om Satan bestræbte sig på at rive mig fra min mand og børn, og lægge mig i graven, og disse spørgsmål kæmpede i mit sind: Kan du tro Guds nøgne løfter? Kan du gå ud i tro, uanset hvordan det ser ud? Troen fik liv. Jeg hviskede til min mand, jeg tror at jeg skal komme mig. Han svarede: "Jeg vidste jeg kunne tro det." Jeg trak mig tilbage den nat uden hjælp, alligevel stolede jeg med fast tillid på Guds løfter. Jeg kunne ikke sove, men fortsatte min tavse bøn til Gud. Lige før dagen sov jeg. Da jeg vågnede op, kunne solen ses fra mit vindue, stå op i øst. Jeg var helt fri fra smerte. Trykket og vægten på mit hjerte var væk, og jeg var meget glad. Jeg fyldtes med taknemmelighed. Guds løfter var over mine læber. Oh hvilken forandring! For mig var det som om at en Guds engel havde rørt ved mig, medens jeg sov. Jeg vækkede min mand og fortalte ham om det forunderlige værk som Herren havde udført for mig. Han kunne knapt nok fatte det først. Men da jeg stod op og klædte mig på, og gik omkring i huset, og han var vidne til ændringen i mit ansigt, kunne han prise Guds sammen med mig. Mit syge øje var fri for smerte. Om nogle få dage så jeg i et spejl, at kræften var væk, og mit udsyn var helt genoprettet. Værket var fuldendt.