Vogntoget kørte omkring fem kilometer fra Jackson da deres bevægelse blev meget voldsom, rystede frem og tilbage, og stoppede til sidst. Jeg slog vinduet ned og så en vogn stå nede for enden, og hørte de vildeste suk og stor forvirring. Lokomotivet var kastet af sporet. Men den vogn vi var i var på sporet, og var skilt fra dem foran, omkring tredive meter. Ekspresvognen var slået i småstykker, godset var spredt, og meget af det ødelagt. Bagagevognen var ikke så skadet, og vor store kuffertboks var i sikkerhed. Andenklassevognen var knust, og i stykker, med passagerne deri, var kastet ud over sporet til begge sider af den. Vognen som vi prøvede at finde sæde i var allermest brudt i stykker, og den ene ende var blevet til en ruindynge. Koblingen var ikke gået i stykker, men vognene var adskilte, som om en engel havde skilt dem ad. Der ventes et andet tog om nogle få minutter, og der kom stor ophidselse. De brudte vognstykker blev brugt til at bygge et stort bål, og mennesker med fakler gik på sporet i den retning hvor toget forventedes. Vi forlod straks vognen, og min mand tog mig i sine arme og bar mig, gik i vandet, og satte mig på gærdet, kom over og bar mig så midt i sine arme over et mudret stykke land til hovedvejen. Fire var dræbt eller dødeligt såret. En af dem var den omtalte unge bogbinder. Mange var meget skadet.