Vi vendte tilbage fra Wisconsin meget trætte, og ønskede at hvile; men var fortvivlede over at møde søster Anna syg. Hun havde forandret sig meget under vort fravær. Vi fandt også brødre og søstre samlet i vort hus til konferense. Uden hvile var vi nød til at gå i gang med mødet. Efter at konferensens arbejde var ovre, gik søster Bonfoey ned med koldfeber og led i flere uger af denne forfærdelige sygdom. Det var en sygdomsramt sommer. Der var dyb fortvivlelse i vor familie, og vi mærkede nødvendigheden af hjælp fra Gud. Vore bønner var mange og indtrængende for at hans velsignelse måtte kunne mærkes i vor bolig. Især var søster Anna genstand for vor alvorlige bønner; men hun lod ikke til at mærke sin fare, og gik sammen med os i helbredelsen, indtil sygdommen havde fæstnet sig på hende, og kom meget langt ned. |