Den største synd som nu er i menigheden er begærlighed. Guds rynkede mine er over hans bekendende folk på grund af deres selviskhed. Hans tjenere har ofret deres tid og deres styrke på at bringe dem livets ord, og mange har værdsat det netop dertil og ikke længere, eftersom deres gerninger har vist. Hvis de kan hjælpe Guds tjener lige så meget som de ikke gør det, gør de det nogle gange; men ofte får han lov at gå, og der er kun gjort lidt for ham. Men hvis de arbejder en hel dag, må han betale fuld løn. Men den selvopofrende Guds tjener arbejder for dem i ord og lære; han bærer værkets tunge byrder på sin sjæl; han viser tålmodigt fra Guds ord de farlige vildfarelser som er skadelige for sjælen; han fremtvinger nødvendigheden at straks rykke det ukrudt op som kvalte den gode udsåede sæd, han bringer nye og gamle ting ud af Guds ords forrådskammer for at give Guds hjord næring. De har haft gavn af al anerkendelse; men det giftige ukrudt, begærlighed, er så dybt rodfæstet at de efterlader Guds tjenere, uden at give af deres timelige ting. De har værdsat hans hårde arbejde lige så meget som de handler derefter. Det sande vidne siger: "Jeg kender dine gerninger."