Jeg så at Guds tjener ikke er fritaget for Satans fristelser. De er ofte frygteligt besat af fjenden, og har en vanskelig kamp at kæmpe. Hvis de kunne befries fra deres job, ville de gladelig arbejde med deres hænder. Deres arbejde bliver afkrævet af deres brødre; men når de ser det værdsættes så lidt, bliver de nedtrykte. Ganske vidst ser de hen til deres løns endelige udbetaling, og det holder dem oppe, men deres familie må have tøj og mad. Deres tid tilhører Guds kirke. Den står ikke til deres egen rådighed. De ofrer familiefællesskabet til fordel for andre, og der er dem som får gavn af deres arbejde, som er ligeglad med deres ønsker. Jeg så at dette var til skade for disse, og lod dem fortsætte og bedrage sig selv. De tror at de har Guds billigelse, skønt han foragter deres selviskhed. Disse selviske personer vil ikke blot blive draget til regnskab over for Gud, hvordan de har brugt deres Herres penge; men al bedrag og hjertesmertende følelser som de har pådraget Guds udvalgte tjenere, som har forkrøblet deres anstrengelser, vil de blive draget til regnskab for.