I oktober, 1857, besøgte vi menigheden i Monterey, Mich. Der var planlagt et aftensmøde i skolehuset nær bror George Lay’s og en forventning om forkyndelsen. Min mand tog til huset med følelse at han ikke have noget til folk. Han fortalte brødrene undervejs at han ikke kunne beslutte sig for noget emne og ønskede at de skulle vælge. Der blev sunget en salme, og min mand bad under megen frihed. Efter sangen gav min mand andre igen frihed til at udnytte tiden. Jeg følte mig indprentet til at sige noget, og blev stærkt velsignet til at tale, og sad ned og løslod mig fra de jordiske ting. For at beskrive mødet yderligere, vil jeg kopiere efterfølgende fra min mands beretning i Review den 22. okt. 1857: