Åndelige gaver bind 2 kapitel 33. 243.     Fra side 243 i den engelske udgave.tilbage

Et syn i Monterey

Her er lønnen til dem som ofrer til Gud. De vil få et hundrede fold i dette liv, og skal arve evigt liv. Men mange, så jeg, som er de første skal være de sidste, og de sidste skal være de første. Jeg fik vist dem som tager imod sandheden, men ikke efterlever den. De klynger sig efter deres ejendomme, og er ikke villig til at dele ud af deres ejendomme til fremme af Guds sag. De har ingen tro til at vove noget og sætte lid til Gud. Deres kærlighed til denne verden opsluger deres tro. Gud har gør krav på en del af deres ejendomme, men de må ikke give agt på det. De tænker at de har arbejdet hårdt for at få det de har, og de kan ikke låne det til Herren, for så vil de mangle. "Oh, hvilken lille tro!" Gud som sørgede for Elias i hungernødens stund, vil ikke gå forbi hans selvopofrende børn. Han som har talt hårene på deres hoved, vil sørge for dem, og i hungernødens dage vil de mættes. Medens de onde går til omkring dem af mangel på brød, vil deres brød og vand være sikret. Dem som stadig klynger sig til deres jordiske rigdomme, vil ikke forvalte det rigtigt som Gud har lånt dem, de vil miste deres skat i himlen, miste evigt liv.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.