Jeg så at disse forfærdelige ord gælder særlig de velhavende som bekender at tro den nærværende sandhed. Herren kalder dem til at bruge deres midler til at fremme hans sag. De fik anledninger, men de lukkede deres øjne for sagens ønsker, og klyngede sig fast til deres jordiske rigdomme. Deres kærlighed til verden er større end deres kærlighed til sandheden, kærlighed til medmennesker, eller deres kærlighed til Gud. Han har kaldet på deres ejendomme, men de holder ærgerrigt på det de har. De giver lidt her og der for at behage deres samvittighed, men har ikke overvundet deres kærlighed til denne verden. De ofrer ikke for Gud. Herren har oprejst andre til at værdsætte evigt liv, som kan føle og erkende noget af værdi for sjælen, og deres midler har de givet frit af, for at fremme Guds sag. Værket er under afslutning; rige mænd har holdt på deres rigdomme, deres store gårde, deres kvæg, osv. . Deres midler er ikke ønsket der, og jeg så at Herren vender sig mod dem i vrede, og gentager disse ord: "Gå med jer, i rige mænd,"