Jeg så at det var grusomt og uretfærdigt at ikke vise hensyn til en brors situation. Hvis han er forpint, eller fattig, dog gør det bedste han kan, bør der gives tilskud til ham, og den fulde værdi af de ting han køber fra velhavende bør endog ikke regnes med; men de bør have plads til medlidenhed for ham. Gud vil anerkende så venlige handlinger, og han der gør det vil ikke miste sin løn. Men jeg så at de mange sabbatsholdere med nøjeregnende og ærgerrige handlinger har et forfærdeligt regnskab at aflægge.