Her manglede han noget. Han holdt ikke de fire første bud, ej heller de sidste seks. Han elskede sikket sin næste som han selv. Jesus sagde: "Giv til de fattige." Jesus rører ved hans ejendomme. "Sælg hvad du har, og giv til de fattige." Heri udpegede han direkte hans afgud. Hans kærlighed til rigdomme var højest, derfor var det umuligt for ham at elske Gud af hele sit hjerte, med al sin sjæl, og af hele sit sind. Og denne højeste kærlighed for hans rigdomme lukkede hans øjne for hans medmenneskers mangler. Han elskede ikke sin næste som sig selv, derfor holdt han ikke de sidste seks bud. Hans hjerte er på hans skat. Det opsluges med alle hans jordiske besiddelser. Han elsker sine besiddelser højere end Gud, bedre end himmelske rigdomme. Han hørte betingelserne fra Jesu mund. Hvis han vil sælge og give til de fattige, skal han have en skat i himlen. Her var en prøve for hvor højt han værdsætter evigt liv, end hans rigdomme. Greb han ivrigt fat i udsigten til evigt liv? Bestræbte han sig alvorligt på at fjerne forhindringerne der lå i vejen for at få en skat i himlen? Oh, nej. "Han gik bedrøvet bort, for han havde meget gods."