Jeg er blevet vist at mange af de unge ikke har et fast princip for at tjene Gud. De udøver ikke tro. De synker under enhver sky. De har ikke kraft til at holde ud. De vokser ikke i nåden. De ser ud til at holde Guds lov. De beder nu og da en formel bøn, og kaldes for kristne. Deres forældre er så bekymrede for dem, at de accepterer hvad som helst som ser godt ud, og arbejder ikke med dem, og lærer dem at det kødelige sind må dø. De opmuntrer de unge til at komme frem og gøre en del, men de leder dem ikke til at ransage deres egene hjerter flittigt, og undersøge sig selv, og beregne omkostningerne for hvad det er at være en kristen. De unge kommer ud uden at have prøvet deres motiver, og bekender at være kristne.