De unge anspores ofte til at udføre en pligt, til at tale, eller bede til mødet; tilskyndes til at dø i stoltheden. Ethvert skridt tilskyndes de til. En sådan religion er intet værd. Lad det kødelige hjerte forandres, og det vil ikke være hårdt, I kolde forhærdede kristendomsbekendere, at tjene Gud; og al den kærlighed til klæder, stolt over udseende vil forsvinde. Den tid som I bruger på at stå foran spejlet, og rede håret til, behage øjet, bør bruges på bøn og hjerteransagelse. Der vil ikke være plads til ydre besmykkelse i det helliggjorte hjerte. Men der vil være en alvorlig og ivrig søgen efter den indre besmykkelse, den kristnes nådegave, Guds Ånds frugter. |