Jeg så at Gud kunne lade det regne med midler fra himlen, til at fremføre hans arbejde, men det vil han aldrig gøre. Det er imod hans plan. Han har betroet mennesker på jorden, med tilstrækkelige midler til at fremføre hans værk, og hvis alle gør deres pligt vil intet mangle. Men nogle vil ikke tage sig af kaldet på deres midler. De er villige til at se Guds arbejde gå fremad. De er bekymrede over at se sagen få fremgang, med forsyninger bevarer de deres rigdomme, og ikke ofre noget, kun give en skærv her og der, som skulle få dem til at skamme sig over at give så lidt, og give modvilligt. Englen sagde: "Gud elsker en glad giver." Enkeltpersoner som har midler, er overbevist om vor sande position. De griber den. De er prøvede. De får anledninger til at hjælpe Guds sag, med den uretfærdig mammon (denne verdens rigdomme), og får venner som de modtager i de evige boliger, efter at de er færdig her. Men nogle elsker denne verden så meget de endog ikke vil ofre deres rigdomme her, for en evig arv. De forhærder deres hjerter, og vil ikke gøre deres del som Gud har givet dem fremgang til. De prøves til fulde. Verden lever i deres hjerter, og sandheden dør ud. De mister de kroner der samles i himlen til dem, og Gud oprejser andre, som kommer frem og udfylder deres steder, og tager deres kroner. Der oprejses mennesker som ser det som et privilegium at ofre noget for Jesus, som ofrede så meget for dem. Jeg fik vist enkeltpersoner, som, selvom de har hørt de højtidelige sandheder for disse sidste dage, og Kristi komme kommer dem nær i profetiens opfyldelse, ikke har tænkt sig at miste deres greb om denne verden. De har ingen idé om at ofre deres rigdomme her. Oh, om disse begærlige mennesker vil få et syn om himlen, om dens renhed, elskelighed, og beskue hellige engle i gang med menneskers frelse! Hele himlen er i oprør! Engle går frem med deres mission, stiger ned for at passe på Guds fristede børn, og beskytte dem fra onde engles magt. Og medens disse engle stiger ned, stiger andre op for at frembære nyheder til en engel mere, om at hjælpe den, eller den fortvivlede sjæl, som slås så voldsomt af Satan. Engle går hele tiden forbi, og møder hinanden igen, i deres op og nedgående flyvninger, og udfylder deres kærlighedsmission. Om de kunne se dette. Det synes mig om de ville gribe lidt af disse helligede engles iver og begejstring, som de viser for menneskenes frelse. Det ville indgyde den interesse i dem som vil få dem til anstrenge sig, og de ville ofre sig med glæde for deres medmenneskers frelse. Ud over dette, vil al den lykke der udledes fra jorden, og fra en selvisk indsamlet jordisk rigdom, vise sig så lille og ubetydelig sammenlignet med himlens skønhed og uovertrufne herlighed, at jordens rigdomme vil fordunkles, og kun se ud som slagger, hvis de kunne vinde den himmelske rigdom. Hvor besynderligt så det ud for mig, da jeg så at hele himlen var interesseret i vor frelse, og så da den lille interesse hans medmennesker viser. De kaster deres arme omkring deres rigdom her, som om det var deres Frelser, og kan give dem evigt liv. Jeg skammer mig, fortvivles, pines over at disse nogensinde skal bære disciplenes navne, eller bekende Kristi navn. Jeg så at de siger gladelig: Her, Herre er lidt af jordens rigdomme som du har lånt mig; tag noget af det; tag det hele, det er dit. Lad mig gøre min del for at frelse medmennesker, og lad mig oprejses sammen med genløste for at bo med dig for evigt. Skælvende vil disse disciple lære af Guds stærke løfter. Jorden falmer for deres udsyn. Himlens forhøjes, og intet offer er for kært nok for dem at give for den langt mere overmådelige, og evige vægt af herlighed.