Men snart faldt en af familien som har været mest imod mig, ned under bøn, som en livløs død. Hans venner var bange for at han var død, men medens de stod og græd over ham, gned hans hænder, og brugte midler til at han kunne komme op, fik han kræfter til at prise Gud, og råbte med en sejrrig stemme. Han var ude af stand til at komme hjem den nat. Medens vi deltog i et aftensmøde blev jeg meget velsignet, og jeg mister igen mine kræfter. En anden fra den nævnte familie sagde at han ikke troede at det var Guds Ånd, som var over mig. Han udvalgte en som betragtes som en Guds mand, en helliget ydmyg kristen, og sagde: "Hvis det er rigtigt, hvorfor kommer det så ikke over br. R., og han mister sine kræfter?" Br. R blev straks lammet, og lige så snart han kunne udtrykke sine følelser, erklærede han at det var fra Gud.