I 1843, mærkede jeg at jeg helligede mig selv dagligt til Herren, og forberedte mig til hans komme. Men det forventede tidspunkt gik, og vi var stadig i denne mørke verden, og spotteren var fræk med at spotte, og kom med hårde udtalelser imod os. Nogle havde tilsluttede sig vore rækker i frygt, forlod os og forende sig med spotterne. Men vi så stadig frem, og elskede vor Frelsers tilsynekomst. Vore tanker blev atter ført til 1844, som tidspunktet for vor Herre tilsynekomst. Vi hilste alle beviser for hans komme velkommen med glæde. Min erfaring var som mest for Guds folk på det tidspunkt. Jeg følte for andre som lod til at være i mørke og fortvivlelse, og forende mig ofte med enkeltpersoner i alvorlig bøn for deres udfrielse, og glædede mig sammen med dem, da de blev sat fri.