Mit helbred svigtede hurtigt. Jeg kunne kun tale med hvisken, eller brudte stemmetoner. En læge sagde at min sygdom var vattersotig fordærv, at min højre lunge var færdig, og at min venstre var påvirket. Han tænkte at jeg ikke levede længe, måtte dø meget snart. Det var meget vanskeligt for mig at ånde når jeg lå ned, og om nætterne var jeg støttet i en næsten siddende stilling, og ville ofte vågne med min mund fuld af blod.