Møderne blev holdt i min faders hus, men mine sindspinsler var så store at jeg udeblev fra møderne. Dette lettede ikke den byrde som vejede så tungt på mig, og jeg deltog igen i møderne. Hele menigheden gik sammen i alvorlig bøn for mig, og endnu en gang helligede jeg mig selv til Herren, og mærkede en villighed til at blive brugt til hans ære. Medens jeg bad, blev det tykke mørke som havde omgivet mig spredt, et klart lys, ligesom en ildkugle, kom imod mig, og den faldt på mig, mine kræfter blev taget bort. Det var som om jeg var i nærheden af Jesus og englene. Det blev atter gentaget: "Gør det kendt for andre hvad jeg har åbenbaret for dig." Jeg bad indstændigt om jeg måtte gå og fortælle hvad Herren havde vist mig, at jeg ikke måtte få høje tanker. Så fortalte englen mig at min bøn var blevet bevaret, og hvis jeg var i fare for høje tanker, skulle jeg pines med sygdom. Englen sagde: "Hvis du overbringer budskabet trofast, og holde ud til ende, skal du spise af livets træs frugt, og drikke vand af floden med livets vand."