I Garland var der samlet mange fra forskellige steder for at høre mit budskab. Men jeg var meget betynget. Jeg havde fået et brev fra min mor, der bad mig vende hjem igen, for falske efterretninger var i omløb omkring mig. Dette havde jeg ikke ventet. Mit navn var blevet til skamme. Mit sorgens bæger var fuld. Jeg følte mig såret over at min moder skulle lide på grund af mig. Hun var meget følsom over for sine børns omdømme. Hvis der var anledning til det skulle jeg straks have vendt hjem, og modvirket disse løgnagtigheder med min tilstedeværelse. Jeg tænkte at det ville være umuligt for mig at tale den aften. Jeg blev tilskyndet til at sole på Herren, men kunne ikke trøstes. Til sidst bad brødrene en bøn for mig, og Herrens velsignelse hvilede over mig, og jeg fik stor frihed til at frembære mit vidnesbyrd. Jeg følte at Gud engel stod ved min side for at styrke mig. Søde hjertefølte herligheds- og sejersråb gik ud af dette hus. Jesus var i vor midte, og vore hjerter brændte sammen med hans kærlighed.