Med Jesus ved vort hoved, er vi alle steget fra byen ned på jorden, på et stort mægtigt bjerg, som ikke kunne bære Jesus og det adskilte sig fra hinanden og der blev en vældig slette. Da så vi op og så den store stad, med tolv grundstene og tolv porte, tre på hver side og en engel ved hver port. Og vi alle råbte ud: "Staden, den store stad, den kommer, den kommer ned fra Gud ud fra himlen," og den kom og blev anbragt på det sted hvor vi stod. Da begyndte vi at se på de herligste ting uden for byen. Der så jeg de skønneste huse, der så ud som sølv, støttet af fire piller udstyret med perler, det herligste at beskue, som skulle bebos af de hellige og hvori der var en gylden hylde. Jeg så mange af de hellige gå ind i husene, tage deres glitrende krone af og lægge dem på hylden og da gå ud på marken ved husene og at gøre noget ved jorden; ikke som vi skal gøre ved jorden her; nej, nej. Et herligt lys skinnede helt omkring deres hoveder og de priste Gud hele tiden.