Abraham troede at Isak var forjættelsens søn. Han troede også at Gud mente just hvad han sagde når han befalede ham at gå og ofre Isak til et brændoffer. Han tvivlede ikke på Guds forjættelse; men troede at Gud, som ved sit forsyns styrelse havde givet Sara en søn i hendes gamle alder, og som havde befalet ham at tage denne søns liv, kunne også give ham liv igen, og oprejse Isak fra de døde.