Isak troede på Gud. Han havde lært ubetinget at adlyde sin fader, og han elskede og agtede sin faders Gud. Han kunne have modstået sin fader dersom han havde valgt at gøre det. Men efter at han kærlighedsfuldt havde omfavnet sin fader, tilstedte han at han bandt ham og lagde ham på vedet. Herrens engel havde betragtet Abrahams trofasthed på vejen til Morais bjerg, og medens faderens hånd er opløftet for at slagte sin søn, råber han til ham fra himmelen og siger. "Abraham, Abraham! og han sagde: se, her er jeg. Og han sagde: læg ikke din hånd på drengen, og gør ham intet; thi nu kender jeg at du frygter Gud, og har ikke sparet din søn, den eneste for mig."