Josef vandrede med Gud. Han ville ikke lade sig overtale hverken ved tillokkelser eller trusler til at afvige fra retfærdighedens sti og overtræde Guds lov. Og da han blev kastet i fængsel og måtte lide på grund af sin uskyldighed, så var han det med sagtmodighed uden at knurre. Hans selvbeherskelse, tålmodighed under modgang og standhaftige troskab er nedskrevet til gavn for alle som siden skulle leve på jorden. Da Josefs brødre bekendte deres synd for ham, tilgav han dem villigt, og viste ved sin kærlighed og godgørenhed at han ikke nærede hævngerrige følelser for deres fordums grusomme opførsel imod ham. Jesus var verdens frelser. Hans liv var et mønster på godgørenhed, hellighed og godhed. Dog blev han foragtet og forhånet, bespottet og hadet, af ingen anden grund end for sit retfærdige liv, som var en bestandig irettesættelse for synden. Hans fjender hvilede ikke førend de fik ham i sin magt og førte ham frem til en forsmædelig død. Han døde for den skyldige slægt, og tilgav sine mordere med sagtmodighed medens han led de grusomme pinsler. Han stod op fra de døde, opsteg fra sin fader, fik al magt og autoritet, og kom tilbage til jorden igen for at meddele den til sine disciple. Han gav gaver til menneskerne. Enhver angergiven sjæl, som nogensinde har søgt ham og bekendt sine synder for ham, har han taget til nåde og villigt tilgivet dem. Og dersom de forbliver tro, så vil han ophøje dem til sin trone og give dem del i den arv som han har erhvervet med sit eget blod.