Israels børn var ikke slaver. De havde aldrig solgt deres kvæg, deres lande og sig selv til Farao for mad, som mange af ægypterne havde gjort. De var blevet tilstået et stykke land hvor de kunne bo, med deres hjorte og kvæg, på grund af den tjeneste som Josef havde gjort for riget. Farao påskønnede sin visdom i ledelsen af alle ting i forbindelse med riget, især for forberedelsen af de mange års hungersnød, som kom over Ægyptens land. Han følte at hele riget stod i gæld for deres velstand, på grund af Josefs ledelse; og, som tegn på sin taknemmelighed sagde han til Josef: "Ægypten står til din rådighed, lad din fader og dine brødre bosætte sig i den bedste del af landet; de kan tage ophold i Gosens land; og hvis du ved, at der er dygtige folk iblandt dem, kan du sætte dem til opsynsmænd over mine hjorde!" "Men Josef lod sin fader og sine brødre bosætte sig og gav dem jordegods i Ægypten, i den bedste del af landet, i landet Rameses, som Farao havde befalet. Og Josef forsørgede sin fader og sine brødre og hele sin faders hus med brød efter børnenes tal."