Da Moses levede tilbagetrukket, sendte Herren sine engle til at instruere ham på særlig måde om fremtiden. Her lærte han selvkontrollens og ydmyghedens lektie mere til fulde. Han tog sig af Jetros hjorte; og medens han udførte sine ydmyge opgaver som hyrde, beredte Gud ham til at blive åndelig hyrde for sine får, som var hans Israels folk. Han var fuldt ud kvalificeret som general, til at stå som hoved for hære; og nu ville Herren have ham til at lære pligter, og udføre embeder, som en trofast hyrde for sit folk, tager sig ømt af hans fejlende vildfarne får. Da Moses førte hjorten til ørknen, og kom til Guds bjerg, på Horebs bjerg, "åbenbarede Herrens engel sig for ham i en ildslue, der slog ud af en tornebusk, og da han så nærmere til, se, da stod tornebusken i lys lue, uden at den blev fortæret. Da sagde Moses: »Lad mig gå hen og se på dette underfulde skue, hvorfor tornebusken ikke brænder op.« Men da Herren så, at han gik hen for at se derpå, råbte Gud til ham fra tornebusken: »Moses, Moses!« Og han svarede: »Se, her er jeg!« da sagde han: »Kom ikke nærmere! Drag dine sko af dine fødder, thi det sted, du står på, er hellig jord!« Og han sagde: »Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.« Da skjulte Moses sit ansigt, thi han frygtede for at skue Gud. Derpå sagde Herren: »Jeg har set mit folks elendighed i Ægypten, og jeg har hørt deres klageskrig over deres undertrykkere, ja, jeg kender deres lidelser; og jeg er steget ned for at udfri dem af Ægyptens hånd og føre dem bort fra dette land til et godt og vidtstrakt land, til et land, der flyder med mælk og honning, til Kanaanæernes, hetitternes, amoritternes, perizzitemes, hivviternes og jebusiternes egn. Se, nu er israelitternes klageskrig nået til mig, og jeg har også set den trængsel, ægypterne har bragt over dem. Derfor vil jeg nu sende dig til Farao, og du skal føre mit folk, israelitterne, ud af Ægypten!"