Kristus spiste påskemåltidet sammen med sine disciple, da han rejste sig fra bordet og sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette påskemåltid med jer, før jeg skal lide." Han udførte da den ydmyge handling at vaske disciples fødder. Kristus gav sine disciple fod vasknings forordning at skulle praktiseres, som skulle lære dem ydmyghedens lektie. Han knyttede denne forordning til nadveren. Han havde udtænkt at dette skulle være en stund til selvransagelse, at hans efterfølgere kan få anledning til at blive bekendt med de sande følelser hos deres egne hjerter mod Gud og mod hinanden. Hvis stoltheden eksisterer i deres hjerter, hvor hurtigt vil den så ikke opdages hos dem der er ærlige og fejler, som burde gå ind i denne ydmyge pligt. Hvis der eksisterer selviskhed eller had mod hinanden, vil det opdages hurtigere når de går ind i dette ydmyge arbejde. Denne forordning var udtænkt for at der skulle gøres gensidige bekendelser over for hinanden, og øge overbærenheden og tilgive hinandens fejl, og sand kærlighed der bereder til at udføre denne højtidelige forordning, der mindes Kristi død. Han elskede sine disciple nok til at dø for dem. Han formanede dem at elske hinanden, ligesom han har elsket dem.