Farao pralede med at han ville gerne se deres Gud udfri dem fra sine hænder. Disse ord ødelagde håbet hos mange iblandt Israels børn. For dem så det meget ud til at være det som det kongen og hans rådgivere havde sagt. De vidste at de blev behandlet som slaver, og at de måtte udholde den grad af undertrykkelse som deres arbejdsgivere og herskere havde pålagt dem. Deres drengebørn var blevet jagtet og slået ihjel. Deres egne liv var en byrde; og de troede på, og dyrkede himlens Gud. De satte deres situation op imod ægypternes. De troede slet ikke på en levende Gud, som havde kraft til at frelse og udslette. Nogle af dem dyrkede afguder, billeder gjort af træ og sten, medens andre valgte at dyrke solen, månen og stjernerne; blev de alligevel velsignet med velstand. Og nogle af hebræerne mente at hvis Gud var over alle guder, ville han ikke efterlade dem sådan som laver til en afgudsdyrkende nation.